Hvis du ikke længere ønsker at modtage post i e-Boks, kan du afmelde dig e-Boks. Dette betyder at alle dine data hos e-Boks vil blive slettet og at det ikke vil være muligt at genskabe dem.
Du kan selv afmelde e-Boks på to måder.
1. Afmelding via hjemmesiden
Du kan afmelde e-Boks via vores hjemmeside ved at gøre følgende:
1. Log ind på e-Boks med MitID.
2. Klik på 'Menu' i toppen af skærmen og vælg 'Afmeld e-Boks' under 'Indstillinger'.
3. Klik nu på knappen 'Afmeld e-Boks' og tryk derefter på 'Bekræft'.
Du har nu afmeldt e-Boks.
2. Afmelding via appen
Du kan afmelde e-Boks via e-boks appen ved at gøre følgende:
1. Log ind på e-Boks appen.
2. Tryk på "profil" ikonet nederst til højre på skærmen
3. Tryk på den grå "afmeld" knap allernederst på siden
Bemærk! Der er pengeinstitutter og andre private afsendere, der kræver at du bruger e-Boks som en del af en aftale du har med afsenderen. Har du kundeaftaler med nogle private virksomheder der omfatter, at de må sende post til e-Boks, kan de derfor fortsat sende posten efter, at du har afmeldt den.
Henvendelser vedrørende dette skal ske til den pågældende afsender.
Det er også tilfældet at du skal kontakte den private afsender, hvis du ikke har et MitID.
Du kan læse mere om grundlaget for at private virksomheder sender dig breve via e-Boks her.