Vi går i denne artikel igennem de mest stillede spørgsmål vedrørende sletning af ens offentlige kopier.
Indholdsfortegnelse:
1. Hvad er den nye offentlige Digital Post-løsning?
2. Hvorfor har jeg kopier af offentlig post?
3. Hvad får jeg ud af at slette kopier?
4. Hvad gør jeg hvis jeg selv har slettet min post under Post fra det offentlige?
5. Hvis jeg springer over, kan jeg så slette dubletter senere?
1. Hvad er den nye offentlige Digital Post-løsning?
Den nye offentlige Digital Post løsning fra Digitaliseringsstyrelsen, gør at din post nu er opdelt i flere faner på e-Boks.
Din offentlige digitale post som f.eks. fra din kommune, udbetaling danmark eller ligende kan fortsat ses på din e-Boks under "Post fra det offentlige".
Du kan selvfølgelig også fortsat se din post fra private virksomheder, som f.eks. din bank, forsikring eller ligende under "Post fra virksomheder".
Du har også mulighed for at se den seneste post du har modtaget fra både offentlige og private afsendere samlet under "Mit overblik".
2. Hvorfor har jeg kopier af offentlig post?
Ved overgangen til den nye offentlige Digital Post løsning, ligger din offentlige post der er modtaget før 21/3-2022, både i "Post fra virksomheder" og "Post fra det offentlige".
Det vil sige at du har din post to steder, og vi tilbyder derfor denne mulighed for at få slettet din offentlige post under "Post fra virksomheder" så din post kun fremadrettet fremgår under "Post fra det offentlige".
3. Hvad får jeg ud af at slette kopier?
Da posten ligger to steder kan dette være med til at skabe forvirring og uoverskuelighed i ens e-Boks, da man kan finde samme dokument flere steder.
Når du vælger at sige 'Ja tak' til at slette kopierne af posten, vil du kun have din post liggende under 'Post fra det offentlige' og på denne måde slippe for at have din post liggende mere end et sted.
4. Hvad gør jeg hvis jeg selv har slettet min post under Post fra det offentlige?
Din offentlige post modtaget før 21/3-2022 kan både findes i "Post fra virksomheder" og "Post fra det offentlige" medmindre du selv har valgt at slette posten et af stederne.
Vælger man at trykke 'Ja tak' til at slette dubletterne, vil den slette den offentlige post i "Post fra virksomheder" og det er derfor vigtigt at man ikke selv har slettet posten under "Post fra det offentlige" fanen.
Hvis du selv har slettet posten modtaget før 21/3-2022 under "Post fra det offentlige" anbefaler vi ikke man trykker 'Ja tak' da man så ikke vil kunne finde sin post i nogle af fanerne.
Er du i tvivl om du har slettet posten i "Post fra det offentlige"? Så kan du nemt tjekke dette, ved at trykke på "Post fra de offentlige" fanen i toppen af e-Boks.dk hjemmesiden, og derefter kigge herinde i dine mapper om du har din post.
Hvis du har det kan du følge vejledningen 'Hvis jeg springer over, kan jeg så slette dubletter senere? ' for at få slettet denne post.
5. Hvis jeg springer over, kan jeg så slette dubletter senere?
Hvis du vælger at springe over, kan du stadig få slettet dine dubletter. Dette kan du gøre ved at følge nedenstående vejledning fra vores hjemmeside e-Boks.dk.
- Log på e-Boks.dk hjemmesiden
- Tryk på "Menu" øverst til højre
- Tryk på "Post fra virksomheder" og derefter "Håndtér offentlig post"
- Du kan derefter trykke på "Ja, slet kopier" for at slette dine dubletter af post.
6. Hvordan fortryder jeg?
Hvis du har trykket 'Ja tak' kan du op til 30 dage efter fortryde dit valg.
Dette gør du ved at gå til din 'Slettet post' mappe, og derefter flytte din post til en af dine egne mapper som indbakke eller en selvlavet mappe.