I foråret 2022 vil alle e-Boks brugere blive bedt om at opdatere deres samtykke til, at e-Boks må behandle deres CPR-nummer. Det betyder, at du på et tidspunkt vil blive mødt at følgende besked, når du logger ind på e-Boks:
Her vil du blive bedt om at give samtykke til følgende:
- At e-Boks fortsat må behandle dit CPR-nummer til identifikation
- At e-Boks må behandle dit CPR-nummer til at indhente dine adresseoplysninger
Det gør du ved at klikke på slideren ud for hver af de to udsagn. Det er nødvendigt for, at du fortsat kan bruge e-Boks og anvende de nye muligheder.
Du vil altid kunne se og tilbagetrække dine samtykker som nærmere forklaret nedenfor.
Hvad betyder det, at e-Boks fortsat må behandle mit CPR-nummer til identifikation?
Det betyder blot, at e-Boks fortsat kan identificere dig, som modtager af et brev, og dermed kan sikre korrekt fremsendelse af digital post til dig.
Det er grundstenen i, hvordan e-Boks er bygget op, og du kan derfor ikke fortsætte med at bruge e-Boks, hvis du ikke opdaterer dit samtykke til behandling af CPR-nummer til identifikation af dig.
Hvorfor skal jeg opdatere mit samtykke?
Da den nye Digital Post-løsning til post fra det offentlige gik i luften, blev e-Boks’ brugervilkår og privatlivspolitik opdateret, og i den forbindelse har vi brug for, at du opdaterer dit samtykke til at e-Boks fortsat må behandle dit CPR-nummer til identifikation. Det er almindelig praksis for virksomheder løbende at opdatere brugervilkår, privatlivspolitik og samtykke.
Hvad betyder det, hvis jeg ikke vil opdatere mit samtykke om at e-Boks må behandle mit CPR-nummer til identifikation?
Hvis du ikke opdaterer dit samtykke til, at e-Boks må behandle dit CPR-nummer til identifikation, kan du på sigt ikke længere benytte dig af e-Boks. Det betyder, at du ved manglende samtykke kun får givet en midlertidig adgang til din e-Boks, hvor du kan hente de dokumenter, du gerne vil beholde.
Hvordan trækker jeg mit samtykke tilbage?
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at du sletter dit indhold i din e-Boks og derefter afmelde dig e-Boks under Profil.
Hvad betyder det at e-Boks må behandle mit CPR-nummer til at indhente adresseoplysninger?
Når det offentlige og private virksomheder sender post til dig i e-Boks, identificeres du ved brug af dit CPR-nummer. Det er dog ikke alle private virksomheder, der er i besiddelse af dit CPR-nummer.
Derfor åbner e-Boks for den mulighed, at private virksomheder nu kan sende digital post og meddelelser til dig gennem e-Boks, hvor virksomheden ikke kender dit CPR-nummer, men alene kender din adresse. Du vil alene modtage digital post og meddelelser fra virksomheder, som du i e-Boks har accepteret som afsender, eller hvor der i øvrigt foreligger en aftale om at virksomheden kan sende digital post og meddelelser til dig.
Hvordan trækker jeg mit samtykke tilbage?
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage om, at e-Boks må behandle dit CPR-nummer til at indhente dine adresseoplysninger. Det gør du i e-Boks’ app under Profil > Samtykker.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.