Indholdsfortegnelse:
2. Det nye udseende på e-Boks appen
1. Kort om det nye univers
Danmark har fået en ny Digital Post-løsning til post fra det offentlige. Du vil derfor opleve, at din e-Boks har ændret udseende og er delt mere op.
Du vil derfor nu se 3 faner på din e-Boks som hedder:
Mit overblik: Her kan du se den seneste post du har modtaget, uanset om det er post fra private virksomheder eller fra det offentlige. Det er i denne fane kun muligt at se din post, og flytning af posten mm. skal foretages i fanerne 'Post fra virksomheder' og 'Post fra det offentlige'.
Post fra virksomheder: Her kan du se din post, som er sendt til dig af private virksomheder, såsom din bank, dit forsikringsselskab eller andre private virksomheder.
Her kan du også finde dine mapper, redigere din post fra virksomheder, finde og ændre dine adgange, samt skrive ny post til private virksomheder.
Derudover vil den post du har modtaget fra det offentlige før 21. marts 2022 også vises.
Post fra det offentlige: Her kan du se al den post, som du modtager fra det offentlige. Her vil du kunne se alt den offentlige post, som er modtaget før 21. marts 2022, samt den offentlige post du har fået siden og får i fremtiden.
Her kan du også finde dine mapper, redigere din post fra offentlige instanser, og skrive ny post til det offentlige.
For at kunne tilgå denne fane kræver det, at du har givet samtykke til at få vist post fra det offentlige på e-Boks.
2. Det nye udseende på e-Boks appen
Ændringerne i e-Boks appen er ret minimale. Du kan under 'Post' og under 'Hjem' stadig se den seneste post du har modtaget uanset om det er post fra en offentlig eller privat afsender, såfremt du har givet samtykke.
En ændring er, at det nu er et krav at du benytter mobiladgang. Mobiladgangen er en 8 cifret selvvalgt adgangskode eller TouchID/FaceID, som skal bruges når man logger på e-Boks via appen. Du kan læse mere om hvordan du logger på e-Boks appen med mobiladgang i denne artikel.
Derefter vil du hver 6. måned blive bedt om at logge ind med NemID eller MitID, for at bekræfte din identitet.
Hvis du tilgår din mappestruktur vil du se en forskel. Her kan du nemlig se en opdeling, som på hjemmesiden, hvor du enten skal tilgå post fra virksomheder eller post fra det offentlige.
Du kan herunder se et skærmbillede af hvordan det vil se ud under fanen 'Post' og mappe-ikonet.
Du kan læse mere om nyhederne i e-Boks appen her.
3. Ofte stillede spørgsmål
Samtykke - Hvad er det?
For at du kan tilgå din offentlige post i e-Boks, kræver det, at du har givet samtykke.
Ønsker du at læse mere angående samtykke, kan du læse vores artikel her.
Hvor er mine mapper?
Du vil nu når du logger på e-Boks.dk starte med at komme til 'Mit overblik', og herinde kan du ikke se dine mapper, adgange eller skrive ny post.
Dette skyldes at dine mapper nu er delt ud under fanerne 'Post fra virksomheder' og 'Post fra det offentlige'. Det er også her, at du kan finde dine adgange og skrive ny post.
Hvorfor skal jeg logge på appen igen?
Grundet de nye krav vedrørende sikkerhed om indlogning, skal man som bruger af e-Boks appen nu logge på igen med MitID for at verificere sig selv, og for at kunne læse offentlig post i appen.
Det er nu også et krav at man hver 6. måned skal logge på med ens MitID for at verificere sig selv.
Hvad er mobiladgang og hvorfor skal jeg bruge det?
Det er efter opdatering af appen påkrævet at bruge mobiladgang når man logger ind på e-Boks appen. Derudover er det muligt, men ikke påkrævet, at bruge biometriske login-muligheder, såsom fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Mobiladgang er en selvlavet kode på minimum 8 tegn, som kan nulstilles i appen under 'Glemt adgangskode' eller via hjemmesiden på e-Boks.dk under menupunktet Mobiladgang.