Tidsrum for opbevaring og sletning
Brugere af e-Boks har altid direkte adgang til at slette indholdet i deres postkasse via e-Boks mobilapp og web. Brugeren kan altid framelde afsendere og deaktivere deres e-Boks-konto via e-Boks web-løsning (menu --> afmeld e-Boks) - Se evt. artiklen Brugerens ret til sletning.
e-Boks kilde til brugernes personoplysninger
Brugeres stamoplysninger, herunder CPR-nummer og om brugeren er levende eller død, indhentes automatisk fra det Centrale PersonRegister.
e-Boks opererer som databehandler for afsendere af digital post. Det betyder at e-Boks modtager dokumenter fra afsendere, som leveres til dem / de retmæssige modtageres digitale postkasser hos e-Boks. Afsendere kan kun sende digital post til modtagere via e-Boks, når en bruger er tilmeldt en afsender eller hvis afsenderen indestår for, at de opfylder gældende krav til forsendelse af digital post til en modtager.
Når et dokument er tilgængeligt i en brugers digitale postkasse er e-Boks databehandler for brugeren og afsenderen har ingen ret til tilbagetrækning eller ændring af den leverede digitale post.
e-Boks er således aldrig dataansvarlig for dokumenter, hvad enten de er undervejs eller leveret.
Alle øvrige personoplysninger om brugere, som behandles hos e-Boks er enten opgivet af brugeren selv eller overført fra myndigheder og virksomheder (”Afsendere”), som har sikret sig, at de har den fornødne hjemmel til at videregive oplysningerne til e-Boks.