Hvis virksomheden ikke ønsker at være tilmeldt "tilmeldt alt" funktionen, kan administrator altid framelde den.
Vi anbefaler, at virksomheden fortsætter med at være tilmeldt, så virksomheden nemt kan modtage digital post i e-Boks Erhverv fra de afsendere, som den ønsker at modtage post fra.
Bemærk!
- Virksomheden behøver ikke tilmelde enkelte afsendere, selvom den har frameldt servicen "tilmeldt alt".
Afsendere kan nemlig selv tilmelde virksomheden, når de har en kundeaftale/afsendergrundlag.
- Hvis virksomheden framelder funktionen inden den 30. december 2024, vil den automatisk blive tilmeldt igen den 30. december når vores nye brugervilkår og privatlivspolitik træder i kraft.
Frameld derfor først efter den 30. december 2024.
- Det er kun virksomhedens administratorer, som kan afmelde denne service i e-Boks Erhverv.
Det vil sige brugerprofiler med administratorrettigheder.
For foreninger vil det være den person, der er registreret som "foreningsrepræsentant" på https://virk.dk/.
Sådan framelder administrator "tilmeld alt" funktionen i virksomhedens e-Boks Erhverv
Hvis i ønsker at slå "tilmeld alt" funktionen fra, kan administrator gøre følgende:
1. Klik på 'Menu' øverst på skærmen.
2. Vælg 'Mine tilmeldinger'.
3. Under 'Private afsendere' klik på 'Læs mere' i højre side af skærmen.
4. Klik nu på knappen 'Frameld'.
5. Klik dernæst på 'Bekræft' i boksen, der dukker frem på skærmen.
Virksomheden har nu slået "tilmeld alt" funktionen fra.
Hvis virksomheden ikke er tilmeldt alle afsendere, ser virksomhedens e-Boks Erhverv således ud, når administrator klikker ind på 'Mine tilmeldinger'.