1. Hvad er "tilmeld alt" funktionen?
Som udgangspunkt er alle virksomheders e-Boks Erhverv tilmeldt "tilmeld alt" funktionen fra og med den 30. december 2024.
Det vil sige, at alle afsendere, som virksomheden modtager post fra og som virksomheden har et kundeforhold til, kan sende posten digitalt via e-Boks, uden at man behøver at tilmelde dem i virksomhedens e-Boks Erhverv.
På den måde kan virksomheden undgå fysiske breve være sikker på, at i ikke overser vigtig information.
Langt de fleste virksomheder og private brugere er allerede tilmeldt denne service.
2. Hvad sker der hvis virksomheden framelder "tilmeld alt"?
Virksomheden vil stadig være tilmeldt de afsendere, som sendte post til virksomheden, før den frameldte servicen.
Bemærk!
- Man behøver ikke tilmelde enkelte afsendere, selvom virksomheden har frameldt servicen "tilmeldt alt".
Afsendere kan nemlig selv tilmelde virksomheden, når de har en kundeaftale/afsendergrundlag.
- Hvis man framelder funktionen inden den 30. december 2024, vil virksomheden automatisk blive tilmeldt igen den 30. december når vores nye brugervilkår og privatlivspolitik træder i kraft.
Frameld derfor først efter den 30. december 2024.
- Det er kun virksomhedens administratorer, som kan afmelde denne service i e-Boks Erhverv.
Det vil sige brugerprofiler med administratorrettigheder.
For foreninger vil det være den person, der er registreret som "foreningsrepræsentant" på https://virk.dk/.
Sådan framelder man "tilmeld alt"
Hvis i ønsker at slå tilmeld alt funktionen fra, kan administrator gøre følgende:
Frameld via hjemmesiden:
1. Klik på 'Menu' øverst på skærmen.
2. Vælg 'Mine tilmeldinger'.
3. Under 'Private afsendere' klik på 'Læs mere' i højre side af skærmen.
4. Klik nu på knappen 'Frameld'.
5. Klik dernæst på 'Bekræft' i boksen, der dukker frem på skærmen.
Virksomheden har nu slået "tilmeld alt" funktionen fra og vil kun være tilmeldt de afsendere, som var tilmeldt før funktionen blev slået til.
Hvis virksomheden ikke er tilmeldt alle afsendere, ser virksomhedens e-Boks sådan ud, når administrator klikker ind på 'Mine tilmeldinger'.
3. Vil virksomheden nu modtage digital post fra ALLE afsendere i e-Boks?
Nej din virksomhed vil kun modtage post fra de afsendere/virksomheder, som den i forvejen har en tilknytning til.
Det vil sige, at afsenderen skal have en kundeaftale med virksomheden før de kan sende den digital post.
Eksempler på afsendere, der kan sende digital post til virksomheden er banker, forsikringsselskaber, teleselskaber, osv.
Bemærk! Man kan altid kontakte en afsender og forklare dem, hvordan virksomheden ønsker at modtage post.
4. Hvad hvis virksomheden ønsker at afmelde specifikke afsendere?
Hvis virksomheden er tilmeldt alt, vil der ikke være en "tilmeld" eller "frameld" knap inde på de enkelte virksomheder under 'Tilmeldinger'.
Virksomheden kan dermed ikke manuelt afmelde en afsender.
Denne mulighed, og disse knapper er kun synlige, hvis virksomheden ikke er tilmeldt "tilmeld alt" funktionen.
Virksomheden kan dog altid bede afsenderen om at afmelde virksomheden og fremadrettet sende posten fysisk i stedet for digitalt.