Denne artikel vil gennemgå "tilmeld alt" funktionen.
Indholdsfortegnelse:
1. Hvad er "tilmeld alt" funktionen?
2. Hvad sker der hvis jeg framelder "tilmeld alt"?
3. Vil jeg nu modtage digital post fra ALLE afsendere i e-Boks?
4. Hvad hvis jeg ønsker at afmelde specifikke afsendere?
1. Hvad er "tilmeld alt" funktionen?
Som udgangspunkt er alle brugere af e-Boks tilmeldt "tilmeld alt" funktionen fra den 30. december 2024.
Det vil sige, at alle virksomheder, du modtager post fra og som du har et kundeforhold til, kan sende posten digitalt via e-Boks, uden at du behøver at tilmelde dem i din e-Boks.
På den måde kan du undgå fysiske breve i din postkasse og være sikker på, at du ikke overser vigtig information. Langt de fleste brugere er allerede tilmeldt denne service.
2. Hvad sker der hvis jeg framelder "tilmeld alt"?
Du vil stadig være tilmeldt de afsendere, som sendte dig post, før du frameldte servicen.
Bemærk! Du behøver ikke tilmelde enkelte virksomheder, selvom du har frameldt dig servicen "tilmeldt alt". Virksomheder kan nemlig selv tilmelde dig, når de har en kundeaftale/afsendergrundlag.
Bemærk også! Hvis du framelder funktionen inden den 30. december 2024, vil du automatisk blive tilmeldt igen den 30. december når vores nye brugervilkår og privatlivspolitik træder i kraft.
Sådan framelder du "tilmeld alt"
Hvis du ønsker at slå tilmeld alt funktionen fra, kan du gøre følgende:
Frameld via mobilappen:
1. Tryk på fanen 'Afsendere' i bunden af skærmen.
2. Tryk derefter på 'Private virksomheder'.
3. Tryk på 'Tilmeldt', som på billedet nedenunder.
4. Tryk nu på 'Frameld' i boksen, der dukker op på skærmen.
Frameld via hjemmesiden:
1. Klik på 'Menu' øverst på skærmen.
2. Vælg 'Mine tilmeldinger'.
3. Under 'Private afsendere' klik på 'Læs mere' i højre side af skærmen.
4. Klik nu på knappen 'Frameld'.
5. Klik dernæst på 'Bekræft' i boksen, der dukker frem på skærmen.
Du har nu slået "tilmeld alt" funktionen fra, enten via mobilappen eller hjemmesiden, og vil kun være tilmeldt de afsendere, som du var tilmeldt før funktionen blev slået til.
Hvis du ikke er tilmeldt alle afsendere, ser din e-Boks sådan ud, når du klikker ind på 'Mine tilmeldinger'.
Bemærk! Det virker på samme måde i e-Boks Erhverv. Du skal dog være administrator for at kunne foretage ændringerne.
3. Vil jeg nu modtage digital post fra ALLE afsendere i e-Boks?
Nej du vil kun modtage post fra de afsendere/virksomheder, som du i forvejen har en tilknytning til. Det vil sige, at afsenderen skal have en kundeaftale med dig og kende dine oplysninger, før de kan sende dig digital post. Eksempler på afsendere, der kan sende digital post til dig er dine banker, forsikringsselskaber, teleselskaber, osv.
Bemærk! Du kan altid kontakte en afsender og forklare dem, hvordan du ønsker at modtage post.
4. Hvad hvis jeg ønsker at afmelde specifikke afsendere?
Hvis du er tilmeldt alt, vil der ikke være en tilmeld eller frameld knap inde på de enkelte virksomheder under 'Tilmeldinger'. Du kan dermed ikke manuelt afmelde dig en virksomhed. Denne mulighed, og disse knapper er kun synlige, hvis du ikke er tilmeldt "tilmeld alt" funktionen. Du kan dog altid bede virksomheden om at afmelde dig og fremadrettet sende dig posten fysisk i stedet for digitalt.