Den modtagne post kan videresendes til en sikker e-mailadresse, eller til et afhentningssystem (REST Service).
Se detaljer omkring opsætning af videresendelse i vejledningen "Digital Post – Integration for virksomheder".Opsætningen af automatisk videresendelse vil afhænge af der anvendes standard funktionalitet eller udvidet funktionalitet: med standard funktionalitet videresendes al post medens udvidet funktionalitet giver mulighed for at konfigurere flere videre sendelser fra samme postkasse – eksempelvis videresendelse pr. mappe.
Med Digital Post 2 er det blevet muligt at initiere og besvare meddelelser via konfigurerede systemer. I Digital Post 1 var det alene muligt at få videresendt meddelelser og besvarelse og initiering var henvist til brugergrænsefladen.
Videresendelse til sikker e-mail
En sikker e-mailadresse kan være en personlig adresse eller en fælles, virksomhedsadresse. Udover angivelse af mailadresse, skal der angives et certifikat som skal benyttes i forbindelse med videresendelsen. Er det en personlig e-mailadresse, skal brugerens medarbejdercertifikat tilføjes. Er det en fælles e-mailadresse, anvendes virksomhedscertifikat.
Det er nødvendigt at benytte certifikatet for altid at kunne identificere e-mailadressen.
Medarbejdercertifikat og virksomhedscertifikat
Medarbejdercertifikat (også kaldet MOCES certifikat), er et personligt certifikat der udstedes til en medarbejder og er knyttet til virksomheden. Virksomhedscertifikatet (også kaldet VOCES certifikat) er virksomhedens certifikat, som anvendes til indlogning og underskrift på en række områder. Mange små virksomheder har alene et virksomhedscertifikat.
Opsætning af afhentningssystem
Et afhentningssystem er organisationens eget system, som f.eks. sagsbehandlingssystem eller et fagsystem der opsættes til at få adgang til at hente den modtagne post. Det pågældende afhentningssystem tilgår posten via det udstillede REST interface. Det kræves således at der etableres integration inden et afhentningssystem kan benyttes.
Organisationen kan ligeledes initiere en forsendelse og besvare besvare en tidligere modtaget meddelelse fra eget system. Integrationen kan ske via sikker e-mail eller via det udstillede REST interface.
Se detaljer i vejledningen "Digital Post - referenceimplementation" og referenceimplementering i ZIP-filen.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.