Den modtagende post kan afhentes direkte af virksomhedens postsystem eller af et fagsystem, f.eks. et sagsbehandlingssystem. Det pågældende system oprettes som afhentningssystem.
Læs mere om afhentningssystemer i "Om at videresende post til e-mailadresse eller afhentningssystem".
Før oprettelsen
Følgende oplysninger skal være tilgængelig:
- Navnet på afhentningssystemet
- Navnet på kontaktpersonen, der står for drift af systemet i din organisation samt dennes e-mailadresse og telefonnummer.
- Det virksomhedscertifikat, som anvendes til at udveksle data mellem din organisation og afhentningssystemet.
Opret afhentningssystem
- Gå til fanebladet Indstillinger/Videresendelse
- Klik på Opret afhentningssystem
- Klik på Gennemse for at vælge virksomhedscertifikat og klik på Tilføj certifikat
- Indtast afhentningssystemets navn
- Indtast kontaktpersonen og dennes e-mailadresse og tlf.nr.
- Klik på Ok
Redigering af indstillingerne for afhentningssystemet
Indstillingerne for afhentningssystemet, der henter virksomhedens sikre post kan redigeres under fanebladet Indstillinger/Videresendelse:
- Klik på Ret afhentningssystem
- Foretag nødvendige ændringer af oplysninger, certifikat, mv.
- Klik på Ok
Sletning af afhentningssystem
Et afhentningssystem kan slettes under fanebladet indstillinger videresendelse, hvor du vælger Slet afhentningssystem
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.