For at kunne oprette et materiale, skal det afklares om det skal være muligt for slutbrugere at svare på et dokument. Hvis det skal være muligt skal det også besluttes om svarmuligheden skal styres via snitfladen eller via administrationsportalen.
Hvis løsningen er baseret på filudveksling version 4, kan man ikke angive svarmulighed i snitfladen, og man vil derfor skulle angive svarmuligheden i administrationsportalen i forbindelse med oprettelse eller redigering af et materiale.
Hvis løsningen er baseret på REST, S/Mime filbaseret fra version 5 kan man enten angive svarmulighed direkte i snitfladen eller man kan angive den i administrationsportalen. Angives svarmulighed begge steder vil angivelsen i snitfladen blive anvendt.