Der kan opsættes én e-mailadresse, som sikker e-mailadresse. Den modtagne post kan automatisk videresendes til denne adresse. Videresendelse af posten til en sikker e-mailadresse foretages under fanebladet Indstillinger/Videresendelse .
For at kunne etablere videresendelsen skal der opgives e-mailadressen og det certifikat der skal anvendes.
Hvis det er en personlig e-mailadresse, skal brugerens medarbejdercertifikat tilføjes. Er det en fælles e-mailadresse tilføjes virksomhedscertifikat.
- Gå til Indstillinger/Videresendelse
- Find medarbejdercertifikat eller funktionscertifikat ved at trykke på gennemse
- Klik på Tilføj certifikat
- Indtast e-mailadresse
- Klik Ok
Opsætningen er nu oprettet og posten videresendes automatisk til den angivne e-mailadresse.
Ændring af en opsat videresendelse foretages under fanebladet: Indstillinger/Videresendelse:
- Gå til Indstilinger/Vidersendelse
- Klik på Ret oplysninger
- Ret medarbejdercertifikat eller funktionscertifikat ved at trykke på gennemse
- Klik på Tilføj certifikat
- Ret e-mailadresse
- Klik Ok
Bemærk at det ikke er muligt at svare tilbage via Digital Post fra det system, som meddelelser videresendes til. For at kunne svare tilbage via Digital Post, så skal man logge på Digital Post på Virk.dk og svare der fra.
E-mailadressen er ændret og posten videresendes til denne e-mailadresse.
Ønsker du at fjerne viderestillingen til en sikker e-mailadresse, går du også ind under Indstillinger/Videresendelse og vælger Slet videresendelse.