Hvis du ikke længere ønsker at modtage post i e-Boks, kan du afmelde dig e-Boks. Dette betyder at alle dine e-Boks data vil blive slettet og at det ikke vil være muligt at genskabe dem.
Bemærk! Afmeldelse af e-Boks skal ske ved at logge ind via computer, da det ikke er muligt via appen.
Indholdsfortegnelse:
1. Før du kan afmelde e-Boks
For at kunne afmelde din e-Boks, skal du først sørge for at slette al post i din e-Boks. Husk også at slette posten fra papirkurven. Følg evt. denne vejledning: Sådan sletter du post.
Bemærk! Det er IKKE nøvendigt at fjerne posten under fanen 'Post fra det offentlige', for at kunne afmelde e-Boks. Man behøver altså kun at slette posten under fanen 'Post fra virksomheder'.
Derudover skal du framelde alle dine tilmeldinger. Dette gøres ved at klikke på 'Menu' og derefter vælge 'Mine tilmeldinger' under 'Tilmeldinger'. Herfra kan du framelde dine tilmeldinger en ad gangen. Læs denne artikel for en mere detaljeret vejledning: Framelding af post fra en afsender.
Når du har slettet al post og frameldt alle tilmeldinger, kan der gå op til syv dage før du kan afmelde din e-Boks.
2. Afmelding af e-Boks
Du kan afmelde din e-Boks ved at gøre følgende:
1. Log ind på din e-Boks med MitID.
2. Klik på 'Menu' i toppen af skærmen og vælg 'Afmeld e-Boks' under 'Indstillinger'.
3. Klik nu på knappen 'Afmeld e-Boks' og tryk derefter på 'Bekræft'.
Du har nu afmeldt din e-Boks.
Bemærk! Der er pengeinstitutter og andre private afsendere, der kræver at du bruger e-Boks som en del af en aftale du har med afsenderen. Har du kundeaftaler med nogle private virksomheder der omfatter, at de må sende post til din e-Boks, kan de derfor fortsat sende posten efter, at du har afmeldt den.
Henvendelser vedrørende dette skal ske til den pågældende afsender.
Det er også tilfældet at du skal kontakte den private afsender, hvis du ikke har et MitID.