For de fleste bankers vedkommende kan du tilmedle den månedlige betalingsoversigt i e-Boks. Du skal tilmelde dig, ligesom du tilmelder dig øvrige dokumenter fra din bank. Nogle banker kræver at dette sker i netbanken. Afhængig af banken vil det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at tilmelde kontoudskrifter, men andre banker har en specifik dokumenttype til Betalingsoversigten, du skal tilmelde. Hvis du efter at have tilmeldt dig alligevel ikke modtager din Betalingsoversigt, kan det skyldes, at du i din netbank specifikt skal bede om at modtage Betalingsoversigten elektronisk – dette gælder f.eks. hvis du er kunde i en Sparekasse.