Er du ejer af en enkeltmandsvirksomhed eller har du som medarbejder i en virksomhed behov for at se virksomhedens post på en mobil enhed, så kan du oprette adgang i mellem en privat og erhvervs e-Boks, for at få adgang til posten.
Du kan altid bruge browseren og logge på e-Boks erhverv, men det er også muligt at få adgang til virksomhedens post i e-Boks appen via en ekstern adgang.
For at få adgang til virksomhedens post via e-Boks appen, skal du gøre som beskrevet i denne artikel.
Bemærk! Man skal have Administrator rettigheder på e-Boks erhverv postkassen for at oprette denne adgang.
Indholdsfortegnelse:
1. Sådan opretter du en adgang
3. Sådan tilgår du adgangen i vores app
1. Sådan opretter du en adgang
1. Log ind på e-Boks.dk erhverv fra en browser.
2. Gå til 'Menu' (cirkel 1).
3. Vælg 'Adgange' (cirkel 2).
4. Tryk på knappen 'Giv andre adgang' (cirkel 3).
Nu skal du indtaste en række oplysninger.
1. Indtast adgangsmodtagerens navn og CPR-nummer.
2. Hvis du ønsker kan du også vælge en ophørsdato og indtaste denne. Hvis du ikke ønsker en ophørsdato kan du blot slette datoen der står.
3. Tryk herefter på knappen 'Næste'.
4. Vælg de rettigheder du ønsker brugeren skal have og eventuelt hvilke mapper der skal være adgang til.
Hvis der vælges rettigheden 'Læsning' eller 'Redigering' skal man vælge hvilke mapper brugeren skal have adgang til, som kan ses i det gule felt på skærmbilledet herunder.
5. Bekræft ved at trykke på 'OK'.
Bemærk! Sørg for at skrive adgangskoden ned, som kommer frem. Denne skal du bruge til at acceptere adgangen på din private e-Boks.
2. Sådan accepteres en adgang
Dette skal kun accepteres af den som adgangen er givet til. Bemærk! Dette skal være via vores hjemmeside og ikke i vores e-Boks app
1. Adgangsmodtageren logger på e-Boks.dk med MitID.
2. På overblikket tryk på 'Accepter' i notifikationen om ny adgang.
3. Indtast det kodeord, som du fik tildelt da du oprettede adgangen.
4. Tryk på 'OK'.
Du har nu oprettet adgangen og accepteret den.
3. Sådan tilgår du adgangen i vores app
1. Log på e-Boks appen på din private e-Boks.
2. Tryk på 'Post' i bunden af appen derefter på det lille mappe ikon øverst i venstre hjørne.
3. Tryk på 'Delt med mig'
Du kan nu vælge om du vil se posten i mapperne eller efter afsender ved at trykke 'Alle mapper' eller 'Alle afsendere'. Efter du har valgt en af disse vil du kunne se posten sorteret på den måde du har valgt.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.